
Foto: Frank Holm
En bølge af sorg og solidaritet ramte onsdag aften København, da bevægelsen Lev og Lad Leve arrangerede en mindehøjtidelighed foran den tyske ambassade i Nordhavn. Mange mødte op med blomster, lys og regnbueflag for at mindes ofrene for det tragiske angreb mod Priden i Berlin.
Det alvorlige angreb fandt sted i weekenden under Christopher Street Day (CSD) i Berlin. Her kørte en mand en hvid varevogn ind i en større menneskemængde og efterfølgende angreb folk med en machete. En polsk kvinde mistede livet, og 29 andre blev såret. Kvinden var i den tyske hovedstad for at fejre Priden sammen med sin datter.
Blomsterhav og dyb respekt i København
Foran den tyske ambassade på Göteborg Plads i Nordhavn blev der onsdag eftermiddag skabt et midlertidigt mindested. Deltagerne lagde farverige blomsterbuketter og tændte lys i stilhed for at vise deres dybeste medfølelse med de pårørende og det berørte tyske LGBT+ miljø.
Arrangørerne fra Lev og Lad Leve havde på forhånd opfordret folk til udelukkende at medbringe regnbueflag eller tyske flag for at holde fokus skarpt på solidaritet og fællesskab. Som endnu et symbol på den officielle danske deltagelse i sorgen, vajede regnbueflagene på halvt foran både Frederiksberg Rådhus og Københavns Rådhus.
“Vi kan ikke ties ihjel”
Copenhagen Pride i tæt dialog med politiet efter tragedien i Berlin
