Aarhus fremhæver sin politik og målrettede tilbud. Sønderborg og Ballerup varsler nyt politisk arbejde i 2027, mens Odsherred beskriver praktisk støtte til foreningslivet.
Efter Out & Abouts kortlægningen af kommunernes LGBT+ indsats kontaktede Out & About en række kommuner for at få deres reaktioner.
Svarene viser stor anerkendelse af foreningernes arbejde, men også forskellige syn på kommunens eget ansvar. Nogle fremhæver målrettede tilbud og politiske rammer. Andre peger på brede politikker, puljer og frivillige fællesskaber.
Aarhus peger på politik og konkrete tilbud
Aarhus fremhæver mentorordningen Queer to Queer, terapiforløbet Queer Body and Mind og fællesskabet Qlub Queer.
Borgmester Anders Winnerskjold beskriver kommunens politik som en fælles ramme for arbejdet:
“LGBTQ+-politikken er lavet for at sikre, at alle borgere kan leve trygt og uden diskrimination, opleve respekt for deres identitet og føle sig som en del af et mangfoldigt fællesskab i Aarhus. Det har samtidig fungeret som en fælles strategisk ramme, der har givet retning på tværs af kommunen, institutioner og civilsamfundsorganisationer,” siger han til Out & About.
Politikken har ifølge borgmesteren bidraget til større synlighed, flere tilbud og et tættere samarbejde med foreningerne. Aarhus evaluerer flere indsatser med spørgeskemaer, interviews og brugerfeedback.
Sønderborg og Ballerup vil arbejde videre med politik
Sønderborg har besluttet, at LGBT+ perspektivet skal indarbejdes i kommunens ligestillingsplan. Beslutningen indgår i budgetaftalen for 2027, og foreninger og andre relevante aktører skal inddrages.
I et svar på vegne af borgmester Erik Lauritzen skriver Sønderborg Kommune: “Vi har ikke planer om en særskilt LGBTQ+-politik. Til gengæld har vi med budgetaftalen for 2027 besluttet, at LGBTQ+-perspektivet og relevante hensyn konkret skal beskrives og indarbejdes i Sønderborg Kommunes plan for ligestilling.”
Borgmesteren kalder det “den rigtige vej”, fordi området dermed bliver en del af kommunens samlede arbejde med ligestilling, diversitet og inklusion.
Kommunen vil ikke love en bestemt økonomisk støtte til foreningerne i 2027. Støtte skal følge de almindelige kommunale rammer og prioriteringer. Kommunen fremhæver dog tidligere støtte og lokaler i Sønderborg Kaserne.
I Ballerup begynder kommunalbestyrelsen arbejdet med en politik hen over vinteren. Der er afsat midler i 2027 til at føre den ud i livet, men indholdet er endnu ikke fastlagt.
Borgmester Jesper Würtzen skriver til Out & About, at kommunen arbejder for, “at alle borgere oplever tryghed, lige muligheder og adgang til vores fællesskaber”.
Han fremhæver også et konkret tilbud som ungdomsskolens to ugentlige Regnbuecaféer. Den ene er for unge mellem 13 og 18 år, den anden for unge mellem 18 og 25 år. Begge mødes om onsdagen. Caféerne er åbne for alle unge i kommunen, men skal især give LGBT+-unge et trygt sted at mødes. I gennemsnit kommer der seks-syv unge i den yngste gruppe og fem-seks i den ældste.
“Regnbuecaféerne er et konkret tilbud, som vi er glade for, fordi det giver vores unge et trygt fællesskab, hvor de kan mødes med andre,” siger Jesper Würtzen.
Odsherred støtter foreningen praktisk
Odsherred har ikke planer om en særskilt LGBT+ politik. Kommunen henviser i stedet til sin brede mangfoldighedspolitik fra 2024, hvor køn og seksualitet indgår.
Borgmester Hanne Pigonska skriver:
“De lokale foreninger og frivillige gør en vigtig forskel ved at skabe fællesskaber og steder, hvor mennesker kan mødes og være sig selv. Det engagement fortjener stor anerkendelse.”
Hun peger også på kommunens mangfoldighedspolitik:
“Som kommune arbejder vi også med mangfoldighed, blandt andet gennem vores mangfoldighedspolitik fra 2024, hvor vi har sat en fælles retning for arbejdet med at skabe en inkluderende kultur med plads til forskellighed. Kortlægningen giver samtidig anledning til at overveje, om vi som kommune skal blive tydeligere i vores arbejde på området.”
Under Regnbuen Odsherred har tidligere fået støtte fra Kulturpuljen. Foreningen kan søge igen, men Kulturudvalget prioriterer ansøgningerne. Kommunen låner også udstyr til den lokale Pride, stiller medarbejdere til rådighed og låner jævnligt foreningen en minibus.
Varde og Bornholm peger på forskellige begrænsninger
Varde Kommune oplyser, at bevillingen til Ungeliv er gjort permanent. Det er et samarbejde med Esbjerg Kommune, hvor unge kan få rådgivning om blandt andet seksuel sundhed og trivsel. Tilbuddet beskrives ikke som særligt målrettet LGBT+ unge.
Den lokale LGBT+ forening bruger Frivillighuset, som kommunen støtter. Varde har dog ikke besluttet at give foreningen direkte økonomisk støtte i 2027.
Borgmester Sarah Andersen skriver:
“Jeg ser ikke de frivilliges engagement som en erstatning for kommunens ansvar, men som en vigtig del af det lokale fællesskab. Kommunen hverken kan eller skal skabe alle fællesskaber selv.”
På Bornholm oplyser kommunen på vegne af borgmesteren, at der ikke er gennemført særlige indsatser. Svaret peger på, at en stram kommunal økonomi begrænser initiativer, som ikke regnes blandt kommunens kerneopgaver.
Kommunen vurderer samtidig, at der er bred politisk opbakning til initiativer fra andre. Det gælder blandt andet deltagelse i åbningen af Bornholms årlige Pride.
Fra svar til handling
Svarene viser, at kommunerne går forskellige veje. Nogle har målrettede tilbud og politiske rammer, mens andre støtter lokale fællesskaber eller først er ved at planlægge nye indsatser. Fælles er anerkendelsen af foreningslivet, men kommunernes egen indsats varierer.
Spørgsmålet er, om de varslede planer vil føre til mere støtte i praksis, eller om støtten til LGBT+ området risikerer at blive skåret ned, når budgetterne skal prioriteres. De kommende år vil vise, om anerkendelsen bliver omsat til konkrete tilbud og ressourcer, som LGBT+ borgere kan mærke i hverdagen.