Site icon Out & About

LGBTQ-medier raser mod journalist: outer OL atleter

Nico Hines har lagt sig ud med det internationale LGBTQ-miljø efter sin uetiske artikel, hvor han outerede homoseksuelle OL atleter.
Foto: Amini Founa / Twitter

Det har var vakt bestyrtelse, at en journalist fra det internetbaserede amerikanske nyhedsmedie The Daily Beast på baggrund af en falsk Grindr-profil har skrevet om homoseksuelle OL atleter på en måde, så de kan identificeres.

Journalisten Nico Hines er i Rio for at dække OL. Men hans historie om brugen af Grindr og Tinder i OL byen har vakt raseri hos mange atleter og LGBTQ-medier verden over.

Hines oprettede falske profiler, og søgte sexpartnere blandt de mange atleter. Han fik flere kontakter, og i en efterfølgende artikel beskrev han de enkelte profilers data, billeder og dialoger, samt hvilket land atleterne var fra. Det skete så detaljeret, at flere atleter efterfølgende kunne identificeres.

Nico Hines. En heteroseksuel gift mand med børn fandt det “interessant”, at afdække brugen af datingapps ved OL i Rio.
Foto: Amini Founa / Twitter

Blandt de mange outede atleter var en på kun 18 år, og flere fra lande, hvor homoseksualitet er forbudt. Blandt andet Kazakhstan.

Nico Hines artikel har blandt andre fået svømmeren Amini Fonua fra Tonga til tasterne, og på Twitter har han sendt flere rasende tweets om sagen. Amini Fonua er selv åben om sin seksualitet, selvom homoseksualitet er forbudt i Tonga.

Enkelte af Amini Founas rasende tweets om sagen.
Foto: Amini Founas / Twitter

De mange tweets har haft effekt. The Daily Beast fjernede først de oplysninger i artiklen der kunne identificere atleterne, og siden fjernede de hele artiklen. I stedet har de bragt en undskyldning.

Men det har ikke stoppet protesterne. Blandt andet er der oprettet en Facebookside kaldet Boycott the Daily Beast/Blacklist Nico Hines Shameful Journalism.

Hvordan Nico Hines efterfølgende forholder sig til sagen er ikke oplyst.

Amini Founa slutter sin Twitterstorm af på denne effektfulde og nydelige måde

End of story…
Foto: Amini Founa / Instagram

 

Læs også: Olympisk stangspringer springer ud

Exit mobile version