Site icon Out & About

LGBT+ topmøde i Odense

Nu skal der lægges sidste hånd på Odense Kommunes LGBT+ politik og du er inviteret.

Som optakt til Odense Pride, der finder sted 20.maj, indkaldelse der til topmøde i Odense om byens ny LGBT+ politik.

For tiden arbejdes der hårdt på et udkast til en LGBT+ politik i Odense Kommunes. Et udkast der i løbet af maj måned sendes i høring. Men inden det sker, vil man gerne have de sidste input med. Derfor inviterer Odense Kommune, Lambda, Odense Pride og Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn til det arrangørerne kalder et LGBTQ+ Topmøde i selve Odense Pride-ugen. Det sker 17. Maj på rådhuset i Odense.

Sidste år havde man et lignende arrangementet, men her var udarbejdelsen af en særlig LGBT+ politik, kun i sin spæde start. Her et år efter er man næsten i mål.

Ønsket er, at der skal være plads til alle. Som by og fællesskab skal Odense kunne rumme forskelligheden. Der skal være plads til at alle kan leve det liv, de ønsker. Elske den man elsker og være den, man er.

Men hvordan skal man få omsat den vision til handling? Det er det, der blandt andet sættes spot på ved dette fynske LGBT+ topmøde.

På mødet fremlægges det nye forslag til en politik for området. Der vil naturligvis være rig mulighed for at komme med gode ideer, input og bemærkninger.

Program for topmødet

Kl. 16.00 – 16.10: Velkomst

v/ Peter Rahbæk Juel, Borgmester

Kl. 16.10 – 16.40: Inspirationsoplæg:

Hvorfor er det relevant med en LGBTQ+ politik?

v/ Amalie Otkjær Brøgger, psykolog, Huset for Køn, Krop & Seksualitet

Kl. 16.40 – 17.00: Præsentation af LGBTQ+ politik

v/ Peter Rahbæk Juel, borgmester,

Sarah Baagøe Petersen, talsperson Lambda,

Noah Knudsen, forperson Odense Pride

Kl. 17.00 – 18.00: Workshop: Hvordan kommer vi fra vision til handling?

Gruppevise drøftelser af politikkens seks temaer:

  1. Byens fællesskaber og sociale liv
  2. Mødet med borgerne (dialog og sprog)
  3. Børn og unge
  4. Sundhed og trivsel
  5. Fritid og foreningsliv
  6. Arbejdsliv

Ved tilmelding er der mulighed for at tilmelde sig ét af de seks temaer.

Kl. 18.00 – 18.10: Opsamling og tak for i dag

v/ Peter Rahbæk Juel, borgmester

Kl. 18.10 – 18.30: Talk og Performance fra Mizz Privileze

  1. Danmarks normkritiske drag queen Mizz Privileze

 

Dato og tid for topmødet:

Onsdag d. 17. maj 2023 kl. 16:00 til 18:30.

Sted: Odense Rådhus, Flakhaven 2, 5000 Odense C

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 15. maj 2023 kl. 16:00. Alle er velkomne.

Du kan tilmelde dig her.

Læs også: Odense markerer mangfoldigheden

Exit mobile version