Site icon Out & About

Joan Lysholdt hjælper LGBT+ unge med ondt i livet

Joan Lysholdt er sexolog og rådgiver hver torsdag unge mellem 12 og 25 år i Klinik Ungeliv i Sønderborg. Mange af de unge er LGBT+ personer.

”En af deres store udfordringer for de LGBT+ unge jeg møder, er ensomhed, det at være anderledes og ikke føle, at de hører til noget sted. De føler sig udskammet og gjort forkerte. Det kan både være i skolen, i familien, af venner eller fx i jobcenter-regi. Det har minoritetsstress, har angst og er depressive. De har det meget svært”, understreger Joan Lysholdt.

Lærer LGBT+ unge at passe på sig selv 

Hun lytter til de unge LGBT+ er og møder dem med stor åbenhed.

”Jeg er meget optaget af, hvordan de ser og oplever verdenen. Jeg prøver at lære dem nogle strategier for, hvordan de kan klare og mestre deres eget liv. Hvis det drejer sig ensomhed, så kunne de måske være at søge ind i den lokale LGBTQ+ forening i Sønderborg, eller så har de måske en ven eller allieret, som de har tillid til, og som de kan tale med. Det handler om, hvordan de unge LGBT+ er kan man passe på sig selv. Og det kommer selvfølgelig an på hvilket problem, de har. Vigtigt er det, at det altid er den unge LGBT+-person, der bestemmer, hvad det er”, forklarer Joan Lysholdt.

Har ikke øje for, at man kan være LGBT+ person

På den ene side så oplever hun, at der hos nogle fagpersoner er for lidt opmærksom på de mange LGBT+ unge, der mistrives.

”Der er fagpersoner, som møder unge, der er deprimeret, har selvskader eller noget andet, men de tænker ikke på, at det kan skyldes, at de har minoritetsstres. Her konkluderer fagpersonerne hurtigt, at det skyldes noget andet fx, at forældrene er ved at blive skilt, eller at de unge bliver drillet i skolen. De har ikke øje på LGBT+ området og spørger derfor heller ikke de unge om dem det”, forklarer Joan Lysholdt.

Fagpersoner mangler viden om LGBT+ området

Generelt oplever hun dog at de fleste fagpersoner er meget interesseret i LGBT+ unge.

”Når jeg underviser fagpersoner, vil de gerne gøre sig umage. Men nogle af dem er bange for, at de kommer til at gøre noget forkert. De handler om, om de mangler viden og kompetencer om området. Det er derfor vigtigt, at man rundt i kommunerne uddanner fagpersoner i daginstitutioner, i folkeskolen, ungdomsskolen og andre steder. Så man som fagperson både kan spotte LGBT+ unge, og når LGBT+ unge kommer og spørger en fagperson om noget, så kan de føle sig trygge. Sådan er det nemlig ikke altid i dag”, fortæller Joan Lysholdt.

Seksualiteten spiller stor rolle

Hun mener, at der ofte ikke skal så meget til for at hjælpe unge.

”Det vigtigste er at være nysgerrige overfor unge og fx spørge om, hvad det betyder for den enkelte at være nonbinær. Vi har generelt svært ved at tale om seksuel trivsel og sundhed, fordi det er ofte bliver forbundet med noget tabuagtigt. Det handler om, hvordan man spørger unge, og vi må ikke glemme, at seksualiteten har stor betydning. Den påvirker vores livskvalitet, sundhed og trivsel”, understreger Joan Lysholdt.

Se også: Ny forening vil sikre bedre sundhed for LGBT+ personer

Exit mobile version