Foto: Gerd Altmann/Pixabay
To nye afgørelser fra Flygtningenævnet ender vidt forskelligt. En mand fra Uganda får asyl med henvisning til sin homoseksualitet, mens en mand fra Somalia får afslag. De to afgørelser viser, hvad Danmark lægger vægt på.
To mænd har søgt beskyttelse i Danmark med henvisning til, at de er homoseksuelle og frygter forfølgelse i deres hjemlande.
Den ene får asyl. Den anden får afslag. Det fremgår af to afgørelser fra Flygtningenævnet, som blev offentliggjort den 8. september 2026. Afgørelserne blev truffet i august.
Forskellen skyldes ikke, at Flygtningenævnet vurderer, at det er ufarligt at være homoseksuel i Somalia, mens det er farligt i Uganda. Den afgørende forskel er, om nævnet tror på mændenes forklaringer om deres seksuelle orientering.
Ugandisk mand får asyl
I den ene sag har en mand fra Uganda fortalt, at han gennem flere år har været udsat for problemer på grund af sin homoseksualitet.
Ifølge hans forklaring blev han blandt andet bortvist fra en skole, udstødt af dele af sin familie og senere tilbageholdt af politiet. Under tilbageholdelsen blev han udsat for vold fra andre indsatte, efter at fængselspersonale havde gjort hans seksuelle orientering kendt.
Flygtningenævnet fremhæver blandt andet, at han har forklaret vedholdende, detaljeret og overbevisende om sin seksuelle orientering og sine oplevelser. Hans forklaring er også blevet understøttet af oplysninger fra en LGBT+ organisation og fra hans nuværende kæreste.
Samtidig vurderer nævnet, at hans seksuelle orientering allerede er kendt af både familie og myndigheder i Uganda, og at han ikke kan regne med tilstrækkelig beskyttelse fra myndighederne.
Han får derfor opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1.
Somalisk mand får afslag
I den anden sag fortæller en mand fra Somalia, at han er homoseksuel og frygter sin familie og lokalbefolkningen, hvis han bliver sendt tilbage.
Flygtningenævnet når imidlertid frem til, at han ikke har sandsynliggjort, at han er homoseksuel. Nævnet lægger blandt andet vægt på, at hans forklaring om et længerevarende forhold til en anden mand har været overordnet og udetaljeret. Han har også afgivet forskellige oplysninger om, hvor længe forholdet varede. På den baggrund stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afslag.
Flygtningenævnets afgørelse betyder ikke, at danske myndigheder mener, at homoseksuelle generelt kan sendes sikkert tilbage til Somalia.
EU’s Asylagentur, EUAA, vurderer, at LGBT+ personer i Somalia kan blive udsat for så alvorlige overgreb, at der kan være tale om forfølgelse efter flygtningereglerne.
Relationer mellem personer af samme køn er kriminaliseret, og LGBT+ personer risikerer blandt andet vold, trusler og social udstødelse. I områder kontrolleret af al-Shabaab kan konsekvenserne være endnu mere alvorlige.
I den konkrete danske sag bliver spørgsmålet om risikoen ved en tilbagevenden sekundært, fordi Flygtningenævnet først når frem til, at mandens oplysning om sin homoseksualitet ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort.
Hvordan vurderer man en persons seksualitet?
De to afgørelser peger dermed på et centralt spørgsmål i LGBT+ asylsager:
Hvordan afgør myndighederne, om en person taler sandt om sin seksuelle orientering?
Der findes ikke en blodprøve, et dokument eller et bestemt fysisk bevis, som kan dokumentere, at et menneske er homoseksuelt.
EU-Domstolen har tidligere fastslået, at asylmyndigheder gerne må undersøge troværdigheden af en ansøgers oplysning om sin seksuelle orientering. Men vurderingen skal ske med respekt for personens værdighed og grundlæggende rettigheder.
I praksis får ansøgerens egen fortælling derfor stor betydning. Flygtningenævnets afgørelser viser blandt andet, at der bliver lagt vægt på, om forklaringen fremstår sammenhængende, detaljeret og personlig, og om den har været den samme gennem asylsagens forskellige stadier.
Det kan handle om forhold, tidligere oplevelser, erkendelsen af egen seksualitet og livet som LGBT+ person.
Ændrer afgørelserne noget fremover?
De to sager ændrer ikke i sig selv dansk asylpraksis. Der er tale om individuelle afgørelser og ikke en ny regel om, hvem der kan få asyl med henvisning til seksuel orientering. Kommende sager skal fortsat vurderes konkret. Afgørelserne viser dog tydeligt, hvor afgørende troværdighedsvurderingen kan være.
Hvis Flygtningenævnet ikke mener, at en ansøger har sandsynliggjort sin seksuelle orientering, kan sagen ende med afslag, selv om forholdene for LGBT+ personer i hjemlandet er alvorlige.
Hvis nævnet derimod lægger seksualiteten til grund, bliver næste spørgsmål, om personen risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden, og om hjemlandets myndigheder kan eller vil beskytte personen.
Der er samtidig en grænse for, hvad myndighederne kan forlange.
En LGBT+-person kan ikke nægtes asyl med den begrundelse, at vedkommende blot kan skjule sin seksuelle orientering efter hjemkomsten.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at en person ikke kan forventes at leve skjult eller tilbageholdende for at undgå forfølgelse på grund af sin seksualitet.
Det princip henviser Flygtningenævnet også til i sagen om manden fra Uganda. Her vurderer nævnet blandt andet, at hans homoseksualitet allerede er kendt, og at han ønsker at leve åbent som homoseksuel.