Asger Nørkær Nielsens bog “Hvem er den rigtige far? – Om regnbuefamilier, surrogasi og medfædre”, er et klogt og velargumenteret opråb om retten til at blive fuldgyldig far.
I denne anmelders ungdom måtte mænd afskrive muligheden for børn og familieliv, blot fordi vi var homoseksuelle. Og bare af den grund tvunget til at leve marginaliseret i skyggen af majoriteten. Den fortælling har været fortid de sidste 25 år. For ændrede normer og tekniske fremskridt har radikalt vendt op og ned på den forestilling. Men ikke uden stædig lobbyisme, civil ulydighed og utrætteligt pres på det politiske system og på sundhedsvæsenet. Dog uden af være i mål endnu.
Efter aids-tiden har LGBT+ bevægelsen med dygtighed og succes vendt sigtekornet mod familiepolitiske rettigheder. Så bøsser og lesbiske nu i regnbuefamilier får børn som aldrig før. Oftest gennem assisteret reproduktion, tidligere kaldt kunstig befrugtning, altså uden samleje. Udefra ser denne kampplads klassisk og simpel ud – lige til højrebenet. Men denne bog opruller historien om den stenede vej til at komme så langt gennem et sammenfiltret net af snubletråde. Problemerne er og har været komplekse gennem svære etiske, holdningsmæssige, kulturelle, medicinske, administrative, sociale og ikke mindst juridiske knuder. Hvor samfundets love og regler stadig står i vejen for især bøssers ret til at udleve deres fulde rolle i regnbuefamilierne som juridisk og praktisk ligestillede fædre i dagligdagen på linje med de biologiske fædre. En del af forhindringerne bunder naturligvis også i fordomme, uvidenhed og homofobi.
Interviews med aktivistiske mænd
Bogen er bygget op over journalisten Asger Nørkær Nielsens interviews med fem kloge, aktivistiske mænd om kampen for ændring af lovgivningen, om deres selvoplevede erfaringer med at lave børn og kunne få lov til at passe og opdrage dem som andre fædre. Når man fx ikke kan komme på skolernes IT-platform Aura-portalen, ikke tage med barnet til lægen eller skrive det op i vuggestuen. Dette kræver nemlig registrering som far og dermed forældreret. Hvad med barselsret og arveforhold?
Et kapitel omhandler særligt en af de metoder, man kan bruge til at stifte familie, nemlig surrogasi, der før havde den misvisende betegnelse rugemorskab. En ordning, hvor en kvinde føder et barn og efter forudgående aftale overdrager dette til andre, som opfostrer barnet og får forældremyndigheden over det. Problemet er her, at det endnu ikke er tilladt for dansk sundhedspersonale at yde assisteret reproduktion, hvis formålet er surrogasi. Og det er heller ikke tilladt at kompensere eller betale en surrogatmor i Danmark.
Det er kompliceret stof, hvor forståelsen i bogen afhjælpes af pædagogiske bokse med lovgivning, statistiker, forskning samt et historisk overblik over ny lovgivning. Her er forældretitlen medfar fra januar 2025 introduceret, så to mænd nu begge kan blive registreret som et barns juridiske forældre allerede ved fødslen. Et kæmpe fremskridt, men det sker ikke, hvis der allerede er tildelt en far og en mor, for så bliver der ikke plads til en medfar. Der kan ifølge dansk lovgivning endnu ikke være tre eller fire juridiske forældre.
Anekdoter om bøvl og besværligheder
Der er mange anekdoter om bøvl og besværligheder. Men bogen indeholder også stærke og smukke fortællinger om, hvordan faderskabet får én til at kæmpe for sin ret. Ligesom det er rørende at læse om glæden ved at opnå drømmen om at blive far. Politisk må landvindingerne være nyere histories mest skelsættende homosejr, der virkelig har rykket befolkning, politikere og medie positivt på få år. Det er en fornøjelse at læse om oplevelsen af, at det ellers så udskældte hospitalsvæsens eksemplariske omstilling til den nye virkelighed.
Det står ingen steder, men mon ikke hele denne landvinding har en homopolitisk sidegevinst? Det må være blevet nemmere at springe ud som bøsse eller lesbisk, når dette i dag ikke udelukker at sætte børn i verden. Og forældres skuffelse og sorg over at få et homoseksuelt barn må da mindskes, når de alligevel får udsigt til de forgudede børnebørn.
Et skarpt opråb til politikerne
“Hvem er den rigtige far?” er ikke en debatbog, snarere et skarpt opråb til politikerne om mere handling. Den er indsigtsfuld, velskrevet og argumenterer godt for sig. Bogen kan anbefales til alle bøsser, der overvejer at skabe en familie med børn. Men også til os andre, der gerne vil følge med i dette brandvarme emne, der helt sikkert vil udvikle sig de kommende år. En stor tak til de interviewede mænd, der har fortalt så åbent og ærligt om deres personlige drømme og oplevelser. De har gjort os læsere klogere, berørte og engagerede.
Bogen opstiller flere svar på det ulidelige spørgsmål om, hvem der så er den “rigtige” far: Enten svares sandheden, eller “vi ved det ikke,” hvis sæden var blandet. En sur dag svares: “Hvad rager det dig?” Og på en god: “Det er os begge.”