Site icon Out & About

Jubel i Indien – homosex bliver lovligt

En lykkelig dag i Indien.

Jublen var stor blandt de forsamlede udenfor Indiens højesteret, da den tidligere torsdag slog fast, at det ikke længere skal være kriminelt for to af samme køn at have sex.

Mange af de jublende aktivister brød ud i gråd af glæde, skriver BBC.

En lov fra 1861 under den britiske kolonitid har hidtil straffet sex mellem to af samme køn med op til 10 års fængsel. Loven beskrev homosex som ”en unaturlig fornærmelse.” Loven blev afskaffet i 2009, men genindført i 2013 af højesteret efter pres fra blandt andet politiske og religiøse grupper.

Højesteret er nu kommer på bedre tanker, og chefdommer Dipak Misra udtalte ved domsafsigelsen, at det hidtidige forbud er irrationelt, vilkårligt og åbenlyst forfatningsstridig.

Dagens dom kan ikke ankes og er en stor sejr for Indiens LGBT-miljø.

Deler befolkningen

Indiens befolkning på 1,34 milliarder (2017) har været delt i synet på forbuddet imod homoseksuel sex.

I de store byer har der været stemning for at skrotte loven, imens religiøse grupper og konservative miljøer uden for byerne har været stærke modstandere af at afskaffe den.

Ifølge menneskerettighedsgrupper har indiens politi anvendt loven til at chikanere og forfølge homoseksuelle.

Exit mobile version