Johnny Maximillian Jensen kom tidligere meget på Københavns homobarer, især i 1980’erne.
”Tidligere gik jeg i byen for at score en fyr. Da jeg mistede mange venner til aids, så ændrede mentaliteten sig. Mange af os frygtede for selv at blive smittet med hiv, og jeg gik derfor i stedet mere i byen for at have det sjovt og hyggeligt,” fortæller den nu 64-årige Johnny Maximillian Jensen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i det andet podcastafsnit på Regnbueland, hvor han fortæller om sit liv.
Johnny Maximillian Jensen forklarer, at fremkomsten af aids ændrede måde at gå i byen på, også var en af grundene til, at det legendariske sted Madame Arthur lukkede.
Mødte tit Kim Schumacher
Johnny Maximillian Jensen havde altid været vild med film og blev PR-medarbejder i filmbranchen. Han kom blandt andet til at arbejde for Per Holst Filmproduktion.
”Jeg var med til at lave presseomtale for flere af Niels Malmros’ film og Helle Ryslinges film Sirup. Jeg kunne godt lide at være med til at skrive og fortælle en god historie og få andre til at blive interesseret i det – i dette tilfælde journalister. Jeg mødte også mange spændende mennesker i filmbranchen, blandt andet Kim Schumacher. Ham så jeg tit, for han oversatte vores film,” forklarer Johnny Maximillian Jensen.
Vil ikke være for meget i centrum
Han havde som ung en drøm om at ville være skuespiller, men han fandt ud af, at han havde det bedre bag scenen end at være midt i rampelyset.
”Det er det rigtige valg, jeg har taget med at være bag kameraet. Jeg kan godt lide at servicere og sørge for, at andre har det godt. Hvis jeg kommer for meget i centrum, får jeg sceneskræk,” fortæller en ærlig Johnny Maximillian Jensen.
Senere kom han til at lave PR for TV-produktioner for eksempel realityprogrammerne Big Brother og De Unge Mødre.
Vesterbro er blevet for pænt
Han kunne ikke tænke sig at bo andre steder end på Vesterbro i København, selv om bydelen har gennemgået en stor forandring.
”Det er gået fra at være arbejderklassen til at være middelklassen, som bor på Vesterbro. Alt er blevet pænere, og fællesskabet er blevet erstattet af en mere mig-mig-mig-mentalitet. Tidligere var plads til alle på Vesterbro. Jeg synes, at jeg mærkede fra slutningen af 1990’erne. Man skulle gå lidt mere stille med dørene om, at man var bøsse,” husker Johnny Maximillian Jensen.
Se også: Kærlighed har ikke noget køn