Site icon Out & About

Grænseoverskridende queer-cabaret med vigtige budskaber

The Disappeared.
Foto: Henrik Uth

Den latinamerikanske cabaret-kunstner Nova Duh klæder sig helt af i protest over den uretfærdighed, patriarkalske værdier har skabt i verdenssamfundet, og hvordan de forsat skader queer-kunstnere verden over.

Under CPH Queer Theatre Festival til Copenhagen World Pride optrådte Nova Duh på Folketeatret i Nørregade til udsolgte forestillinger med sin erotiske cabaret ”The Shadow Man”.

Nu er han/hun/de tilbage i København med verdenspremieren på ”The Disappeared.” Hvor Nova Duh beretter, danser og synger om forfølgelsen af queer-kunstnere under regimeskiftet i Chile.

Forestillingen fortæller historien om en queer-stemme, der bliver tvunget i eksil under et regeringskup i Sydamerika. Handlingen finder sted på selve aftenen for kuppet, og publikum er selv med som gæster i burlesque-klubben, hvor man på nært hold oplever, hvordan kunstnerens liv på ét enkelt øjeblik forandres. En skæbne, hvor livet hidtil har været levet for fuldt blus i frihed, men hvor kunstneren pludseligt er efterladt med ét eneste valg, nemlig helt at opgive sin identitet og flygte til Europa.

Det er den sande historie om, hvordan kunstneren fandt sin rejse i livet fra Chile via Mexico til Danmark. The Disappeared er en vild, sjov, sexet og meget rørende kabaret.

Nova Duh er en kæmpesucces i det internationale cabaret-miljø og optræder ofte i Berlins populære klubber.

“I am an erotic storyteller, as well as a gender f*ck performer and when I’m on stage, I mix burlesque with themes about machismo, transfeminism, gender violence and sexuality.” – Nova Duh

The Disappeared kan opleves på LiteraturHaus fra 18. maj til 10. juni 2023.

Varighed: 70 minutter uden pause.

Medvirkende: Nova Duh og Josh Herring

“The Disappeared” spilles på letforståeligt engelsk med enkelte spanske gloser. Advarsel: Undervejs optræder kunstneren helt nøgen.

Venue: LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København N.

Billetter købes her. 

Se video-shoot her.

Exit mobile version