Sejlet er sat. Fredericia Musicalteater er stævnet ud med den ganske tiltalende og vellykkede nye danske piratmusical: Fang Vinden. Handlingen er båret af to powerkvinder og det er en rejse fyldt med mod, det at finde sig selv, at stå ved hvem man er, og jagte friheden. En sejlads med eventyrlig fængende energi.
”Fang Vinden” er en leg med kønsroller. En beretning om at være fanget og begrænset af sit køn. Fordomme og det at finde sin egen identitet. Handlingen er inspireret af fortællingen om to af historiens mest berømte kvindelige pirater: Anne Bonny og Mary Read. Og selvom der er klippet en hæl, hugget en tå, skruet op og ned for dramatikken og digtet til, mærker man det ganske solide fundament deres historier er. Maria Skuladottir som Anne Bonny og Ellen Fjord som Mary Read er helt store naturlige stjerner der sætter kursen for opsætningen. Med vokal slagkraft og dynamisk spil.
Eventyrligt soundtrack
Musikken er heroisk, fyldt med energisk fremdrift og indfanger virkelig følelsen af eventyr. Ren sangmæssigt er der ikke mange smash-hits i materialet. Titelsangen, som også er den eneste, der er blevet brugt som teaser i markedsføringen, er den, der kommer tættest på.
Det er fortællende sange, og selvom at de ikke sætter sig fast efter man er gået ud af salen, fungerer de effektivt i nuet.
Vellydende herrekor, flot orkestrering og særdeles overbevisende solopræstationer er forestillingens stærkeste musikalske højdepunkter.
Fra kvinde til mand
Vi er tilbage i 1720. Mary Read går på kajen og sælger reb til sømændene. Men drømmen er selv at få lov at sejle. Hendes køn er dog i vejen. En særlig hat lander for hendes fødder og med et opstår ideen. Hun klæder sig ud som mand. Hun formår at slutte sig til den berygtede piratkaptajn ”Calico” Jack Rackhams besætning.
Skibet begiver sig ud på et farefuldt skattetogt, der blandt andet bringer dem mod de kolde, nordiske farvande i Danmark. Ombord på rejsen møder hun Kaptajnen Jack Rackham og hans partner den oprørske og fritænkende Anne Bonny, styrmand Mike og den øvrige besætning. Undervejs tilslutter en prins af Danmark sig, intet mindre end Hamlet ham selv. Kærlighed opstår. Alt imens hun kæmper med det at være en anden, og ikke at være tro mod selv og sit køn.
Who Run the Ship, girls!
Skønt det rent dramaturgisk er en skattejagt fra a til b vi er på. Er den overordnede handling: Frigørelse og det at kunne være sig selv. Og det er i kvinderne det fortælles. Ellen Fjord som Mary Read (blot Read som mand) levere en helstøbt præstation. Skiftet mellem kvinde og mand er måske ikke så stort, alligevel formår hun at skabe mange nuancer i sit meget ligetil spil. Gåpåmodet stråler ud af rollen, skønt hun også rummer usikkerheden og det sårbare. Sidstnævnte i form af den blidhed der er tilstede når hun spiller over for Thor Vestergaard.
Maria Skuladottir som Anne Bonny er bare power. Her er jeg, tag mig som jeg er energi der brager derudad. Sikke et overskud.
Begge serverer de stærke og overbevisende vokaler der virkelig får lov til at komme i spil.
Kvinderne styrer skibet. Selvom at køn bliver underordnet og kvalifikationer vinder.
Prinsen vælter salen
Thor Vestergaard spiller prinsen. Og fra det øjeblik han svinger sig ind på skibet sker det med en fængende nerve, hvor vi mærker ham med det samme og et ganske særligt nærvær. Han vælter desuden salen omkuld med sin solo. Wow, hvor er han vild.
Thor Vestergaard og Ellen Fjords sammenspil falder man til ro i. Man mærker en ægthed og sødme i deres samvær.
Lad råheden råde
Lars Mølsted udfylder rollen som kaptajnen hæderligt. Han kan sit kram, men rollen savner noget råhed og fandenivoldskhed.
Hvilket faktisk er forestillingen generelt. Der er kampscener og tumult nok undervejs, men rigtig farligt bliver det aldrig. Det hele bliver en smule for pænt og koreograferet. Man savner duften af krudt og ægte pirat-råhed. Det må godt have været lidt mere beskidt.
Skønt for eksempel stormen er vel eksekveret og dramatisk godt løst.
Glimtet i øjet – Teit stjæler billedet
Blandt piraterne, som er en herlig flok med kækt samspil. De er godt selskab. Bliver man nødt til at nævne Teit Samsø som Fritz. Han leverer en ekstra herlig livlig og legende præstation. Med glimtet i øjet og en charmerende humoristisk levering, der klæder opsætningen.
Undervejs i mere end ti år
Hvis du herhjemme i Danmark siger pirater og musical, vil mange tanker nok ledes hen imod Sebastians ”Skatteøen”. Siden midt firserne har den været en trofast del af de professionelle, men nok i højere grad amatørteatrenes repertoire.
Ren søfartsmæssigt har brødrene Adam og James Price prøvet sig med musicalen “Tordenskjold” i 90erne og tilbage i 2013 havde en yderst kikset musical om Fregatten Jylland premiere i Musikhuset Aarhus. Musicalen måtte lukkes ned tidligt og ende i et økonomisk forlis.
Men nu er der altså kommet et friskt nyt bud på en dansk dragende musical til søs. Larsen og Elliott har arbejdet på musicalen i lang tid. Faktisk i mere end ti år har den været undervejs. Og efter mindre ikke professionelle opsætninger og workshops i USA og herhjemme har den nu endelig haft urpremierer.
Musicalen er et internationalt udviklingssamarbejde mellem Fredericia Musicalteater og den amerikanske musicalskaberduo Elliott & Larsen.
Og man kan kun sige tak, til teatret for altid at være bannerfører for det at skabe og udvikle musicalgenren. Det lykkes også i dette tilfælde.
Lader sig rive med
Man lader sig overbevise. Skønt specielt første del af første akt er meget tungt og at der først for alvor kommer gang i drivet i andet. Samt det at vi godt kunne have brugt lidt ekstra råhed, så er det en eventyrlig oplevelse.
Scenografisk fungerer udsnittet af skibet. Men mest i sammenspillet med de øvrige effekter. I starten bliver skibet meget ensformigt og det giver meget ensformig scenegang. Det visuelle udtryk får dog heldigvis lov til at flytte sig og udvikle sig. De forskellige settings bliver mere tydelige. Stormen som den mest effektive.
Koreografien fungerer og der er gode takter, men har lidt svært ved at finde sin plads i de måske ikke helt så direkte dansevenlige sange.
Ja, for Fanø
De ikke-historiske korrekte danske referencer der er puttet ind og hele delen med at blande Hamlet ind i fortællingen ender de med at slippe af sted med. Det passer trods alt godt ind.
Hver gang Fanø nævnes som det helt store, mystiske mål for skattejagten, spreder der sig et let komisk skær i salen, måske fordi, hvem havde troet, at den helt store pirat-skat lå gemt i Vadehavet? Men ideen lander udmærket. De kommer akkurat i mål med den. Det bliver et ja, til Fanø.
Relaterbare tematikker
Det er de stærke sangpræstationer og den overbevisende fortælling om trangen til frihed, der hiver forestillingen hjem for alvor. Tematikkerne vil gå direkte ind i mange LGBT+ hjerter og giver også en moderne vibe til stykket. Så ship-oh-høj tag til Fredericia og få en ordentlig saltvandsindsprøjtning, der minder os om, at kærlighed, identitet og frihedstrang ikke kan spærres inde i binære kasser.
Fem farverige søstjerner herfra.
Bag om forestillingen
Instruktør: Liv Stevns. Scenograf og kostumedesign: Stine Martinsen. Kapelmester: Thomas Møller. Musik: Danny Haengil Larsen. Oversættelse: Mads Æbeløe Nielsen. Forfatter: Michelle Elliott. Manus og sangtekst: Michelle Elliot og Danny Haengil Larsen. Lys- og videodesign: Jeppe Lawaetz. Orkestrering: Nils-Petter Ankarblom. Koreografer: Bo Thomas og Jess Jones. Lyddesigner: Peter Løvenhardt.
Medvirkende: Ellen Fjord, Maria Skuladottir, Thor Vestergaard, Lars Mølsted, Anders Gjesing, Kenny Duerlund, Teit Samsø, Frederik Brorson, Helmer Solberg, Ashok Pramanik, Mikkel-Emil Lynge Nielsen, Troels Graakjær, Zilas Mølgaard Gregersen, Martin Gæbe og Christine Sonnich Møller.
Fang vinden spiller på Fredericia Musicalteater 1. oktober – 7. november 2026.