Et flertal i Vestnordisk Råd vil styrke samarbejdet om LGBT+ rettigheder. To færøske politikere gik hårdt imod. LGBT+ Føroyar kalder udtalelserne dybt kritisable.
Et forslag om bedre støtte til LGBT+ organisationer har udløst en hård debat i Vestnordisk Råd, der samler parlamentarikere fra Island, Grønland og Færøerne. Forslaget kom fra islandske Jón Gnarr og Ása Berglind Hjálmarsdóttir samt grønlandske Pipaluk Lynge.
De ønsker et tættere samarbejde om diskrimination og andre udfordringer for LGBT+ personer i de tre lande. Forslaget omfatter blandt andet mere støtte til LGBT+ Føroyar, grønlandske Sipineq+ og islandske Samtökin ’78. Ti medlemmer stemte for, fire stemte imod, mens to undlod at stemme.
Men debatten blev langt mere konfliktfyldt, end stemmetallene alene viser.
To færøske politikere går hårdt imod
Jørgen Niclasen fra Fólkaflokkurin og Hermann Samuelsen fra Sambandsflokkurin gik begge imod forslaget. Ifølge islandske RÚV argumenterede Jørgen Niclasen imod offentlig støtte til LGBT+ organisationer og sagde, at organisationerne skaber “splittelse, uenighed og forvirrer folk”.
Han mente samtidig, at LGBT+ spørgsmål hører hjemme i de enkelte lande, og at Vestnordisk Råd derfor bør holde sig ude af området. Jørgen Niclasen sagde også, at forslaget ikke havde støtte fra et flertal af færingerne.
Hermann Samuelsen talte blandt andet om transpersoner og køn under debatten. Begge politikere argumenterede for, at rådet bør arbejde med områder, som samler landene frem for at skabe uenighed.
LGBT+ Føroyar afviser billedet
Hos LGBT+ Føroyar kommer politikernes holdninger ikke som nogen overraskelse. Organisationen reagerer dog kraftigt på, at udtalelserne kommer fra folkevalgte politikere.
“Vi er ikke overraskede over, at de medlemmer i Vestnordisk Råd, som var imod forslaget, har de meninger. Det vidste vi i forvejen. Vi synes dog, det er dybt kritisabelt at komme med de udtalelser som folkevalgt politiker.”, siger Esther Margreth Petersen fra LGBT+ Føroyar til Out & About
Hun afviser samtidig, at Jørgen Niclasens synspunkter kan tages som udtryk for den generelle færøske holdning.
“Vi har set stor støtte til LGBT+ personer, og mange har kritiseret udtalelserne, så det synes vi viser, at der ikke er generel opbakning til Jørgen Niclasens udtalelser. Der er omkring 7.000 mennesker, som deltager i Faroe Pride, så der er også mange mennesker i Færøerne, som ønsker et samfund med ligestilling til LGBT+ personer.” siger hun.
Kritikken ændrer ikke arbejdet
Jørgen Niclasens påstand om, at LGBT+-organisationer skaber splittelse, bliver også afvist direkte af LGBT+ Føroyar.
“Vores fokus er at arbejde for ligestilling og bedre vilkår for LGBT+ personer i Færøerne. Hvis man synes, det er splittende, er det nok fordi man er imod basale menneskerettigheder til LGBT+ personer. Vi lader ikke disse udtalelser påvirke vores arbejde, men det viser os endnu mere, hvor vigtigt det er, at vi gør det vi gør.” siger Esther Margreth Petersen
LGBT+ Føroyar peger selv på flere områder, hvor Færøerne fortsat halter efter. Øverst står transpersoners mulighed for juridisk kønsskifte.
“Det allerførste er juridisk kønsskifte. Færøerne er langt bagud, når det gælder transpersoners levevilkår og rettigheder. Der mangler også andre rettigheder, blandt andet beskyttelse mod diskrimination. Vi mangler, at politikerne overhovedet vil arbejde for bedre levevilkår for LGBT+ personer. De fleste politikere vil helst være fri for at skulle forholde sig til LGBT+ personer. Der mangler for eksempel en politisk handleplan for, hvordan man vil skabe bedre vilkår for LGBT+ personer,” siger Esther Margreth Petersen.
Færøerne går ikke samme vej som Danmark
Færøerne har omfattende selvstyre inden for rigsfællesskabet og fastlægger selv regler på en række områder. Derfor følger udviklingen i LGBT+ rettigheder ikke nødvendigvis den danske.
Det ses blandt andet på transområdet. Juridisk kønsskifte er fortsat ikke muligt på Færøerne. Kønsbekræftende hormonbehandling foregår i Danmark og kan finansieres gennem det færøske sundhedsvæsen efter godkendelse.
Der findes beskyttelse af LGBT+ personer på enkelte områder, men Færøerne mangler ifølge Nordisk Ministerråd lovgivning mod diskrimination på blandt andet arbejdspladser, i skoler og i sundhedsvæsenet.
Kontrasten til debatten i Vestnordisk Råd er derfor tydelig. Nogle politikere ser LGBT+ arbejdet som noget, der skaber splittelse. Samtidig efterlyser LGBT+ Føroyar juridisk kønsskifte, bedre diskriminationsbeskyttelse og en politisk handleplan.
Dermed handler konflikten ikke kun om et møde i Vestnordisk Råd. Den handler også om, hvilken retning Færøerne vælger på LGBT+ området de kommende år.