
Mere end 400 deltagere fra hele Europa er samlet i Dublin fra den 7. til den 11. oktober til ILGA-Europe Annual Conference 2026. Årets tema handler om at stå imod pres og samtidig bygge det næste skridt for LGBT+ bevægelsen.
Årets konference markerer samtidig 30 år med ILGA-Europe som en del af den europæiske LGBT+ bevægelse. Men jubilæet bliver ikke kun brugt til at se tilbage. Det bliver også brugt til at tale om det pres, som mange LGBT+ personer og organisationer oplever i Europa lige nu.
Temaet for konferencen er “Resist and Rise”. Det handler både om at stå imod den modstand, der rammer LGBT+ miljøer i flere lande, og om at forberede sig på det, der skal komme bagefter.
Rettigheder under pres
Ifølge ILGA-Europe står bevægelsen i en tid, hvor rettigheder igen er under pres.
Flere steder i Europa oplever LGBT+ organisationer strammere lovgivning, sværere vilkår for at organisere sig og politiske angreb på især transpersoners rettigheder.
Pride-parader og offentlige markeringer bliver begrænset eller forsøgt stoppet. Aktivister møder også modstand fra myndigheder, politiske partier og organiserede bevægelser, der arbejder imod LGBT+ rettigheder.
To spor for konferencen
Konferencen er bygget op omkring to hovedspor.
Det første spor har overskriften “Holding the Line”. Her handler det om den kamp, der foregår lige nu.
Hvordan beskytter man LGBT+ personer, når rettigheder rulles tilbage? Hvordan holder organisationer fast, når de bliver presset økonomisk, politisk eller juridisk? Og hvordan bliver man ved med at være synlig i samfundet, når netop synligheden møder modstand?
For ILGA-Europe handler det ikke kun om at reagere, når angrebene kommer. Det handler også om at holde sammen.
Organisationer, aktivister og lokalsamfund skal kunne finde hinanden, også når presset kommer fra flere sider på samme tid.
Det andet spor har overskriften “Shaping What Comes Next”.
Her løfter konferencen blikket fra de akutte kampe og ser længere frem. Spørgsmålet er, hvad der skal bygges nu, hvis LGBT+-bevægelsen skal stå stærkere om 10, 15 eller 20 år.
Det kan handle om politiske alliancer, bedre organisering, nye ledere, stærkere fællesskaber og en bredere accept i samfundet.
Tankegangen er, at fremskridt sjældent kommer af sig selv. De bliver forberedt længe før, de bliver synlige.
En europæisk kulturkamp
Dublin-konferencen finder sted i en tid, hvor LGBT+ rettigheder mange steder i Europa er blevet en del af større kulturkampe.
I nogle lande handler debatten om undervisning, kønsidentitet og transpersoners adgang til sundhed og juridisk anerkendelse. Andre steder handler den om retten til overhovedet at organisere sig, holde Pride eller tale åbent om LGBT+ liv.
Derfor bliver konferencen også et mødested for erfaringer. Aktivister fra lande med meget forskellige vilkår får mulighed for at dele, hvad der virker, hvor presset er størst, og hvordan man bliver ved, når modstanden er hård.
Også relevant for Danmark
Selv om Danmark ofte bliver set som et land med stærke LGBT+ rettigheder, er konferencen også relevant i en dansk sammenhæng.
Debatter om køn, skole, sundhed, juridisk anerkendelse og had mod minoriteter fylder også herhjemme. Samtidig viser udviklingen i andre europæiske lande, hvor hurtigt rettigheder kan blive gjort til politisk kampplads.
For danske LGBT+ personer og organisationer er Dublin-konferencen derfor ikke kun noget, der foregår langt væk. Den peger også på, hvilke diskussioner der kan komme tættere på i Danmark.
Ingen står alene
ILGA-Europe beskriver selv jubilæumsåret som et tidspunkt, hvor det er vigtigere end nogensinde at mødes. For at minde hinanden om, at ingen står alene.
For selv om overskriften er “Resist and Rise”, er budskabet mere jordnært: Bevægelsen skal både kunne holde stand nu og bygge det næste skridt, før muligheden opstår.
