
Gør dig klar til tre dage med store fortællinger og queer litteratur i verdensklasse! Danmarks største bog-arrangement, Bogforum åbner dørene fra den 30. oktober til 1. november 2026. Programmet er gigantisk, men vi har gjort det hårde arbejde for dig: Her er vores håndplukkede liste over de absolut bedste queer-højdepunkter, du ikke må gå glip af på årets messe.
Hvis du tænker at der er noget der lyder spændende, men ikke kan nå til Amager, så kan du følge med på Instagram på @outandabout.dk
Hold fast, for der er mange muligheder, men du kan jo plukke det ud, du synes er spændende.
Søndag
10.30-11.15 på Litteraturscenen
Puk Qvortrup snakker med Kim Leine og Eva Tind om slægt, tilhørsforhold og anerkendelse.
11.00-11.30 hos Aarhus Universitetsforlag
Kønsstereotyper begynder allerede i grundskolen og påvirker vores valg. Signe Uldbjerg står bag den nye bog i Tænkepauser-serien. Bogen hedder ‘Køn’ og denne er omdrejningspunktet for en samtale mellem forfatteren og journalist Nanna Schelde og Signe Uldbjerg.
11.00-11.30 hos Gads Forlag på Rød scene
Oplev Amalie Langballe i samtale med Elisabeth Møller Jensen. Elisabeth Møller Jensen har skrevet bogen ‘Feminist’, og de vil sammen vende nogle af de feministiske bølger der har været i dansk litteratur.
11.25-12.05 på Litteraturscenen
Gennem Morten Kirkskov og Nanna Holms nyeste bøger rejser vi tilbage til 1980’erne. De to forfattere snakker med Lærke Kløvedal om, hvad opvækst har af betydning for fremtiden.
11.50-12.10 hos Gyldendal på Tranescene 2
Er der ligestilling i kunst-verdenen? Det vender forfatter og journalist Birgitte Ellemann Höegh med forsker Birgitte Possing. Med bogen ‘Kvinder frem’ sætter Birgitte Ellemann Höegh fokus på kvindelige kunstners vilkår fra 1970’erne og frem til 2025.
Eftermiddag
12.00-12.45 hos Carlsen
Lær at tegne K-pop figurer. Illustrator Nano Luxiva giver fif til hvordan man tegner figurer fra K-pop. Illustratoren står bag tegningerne i Mission K-pop, så hun ved hvad hun snakker om
12.05-12.35 hos Ulven og Uglen
Christina E. Ebbesen står klar til en snak om fantasy og til at signere hendes bøger.
Som opvarmning kan du læse Out & Abouts anmeldelse af ‘En kamp for overlevelse’ herunder:
12.30-12.55 på Litteraturstrædets scene
Skriv spørgsmål til tombolaen som kan stilles til Mat Digmann. Du vælger hvad der skal snakkes om, men det kunne være omkring den kreative proces eller til en tegneserie fra Digmanns hånd.
13.00-13.30 hos Gads Forlag på Rød scene
Katrine Marie Guldager dykker sammen med forfatter Elisabeth Møller Jensen ned i 3 feministiske bølger som har haft betydning for litteratur.
13.05-13.50 på Litteraturscenen
Mor er altid heltinden hos barnet. Derfor har forfatteren Thomas Korsgaard skrevet en bog fra barnets perspektiv. Med bogen som udgangspunkt snakker Puk Qvortrup og forfatteren om stolthed, fattigdom og samfundets tilgang til disse emner.
15.00-15.45 på Comics Scenen
Den store Cosplay konkurrence for begyndere afholdes sammen med J-Popcon. Så har du lyst til at afprøve dit cosplay er det her.
