Når en mulig kæreste bor i en anden by, kræver selv en kop kaffe planlægning. For LGBT+ singler uden for de større byer kan jagten på kærlighed også blive et spørgsmål om transport, tid og steder at mødes.
En kop kaffe er en enkel invitation. Find en dag, vælg en café, og se, om samtalen fungerer lige så godt over bordet som på telefonen.
Men læg 99 kilometer mellem to mennesker. Så skal der også findes en bil, en bus eller en togforbindelse. Der skal være tid til at komme frem. Og hjem igen. Den første date kan ende med at tage det meste af en eftermiddag og aften, selv om kaffen kun varer en time.
På en datingapp kan kontakten begynde hjemme fra sofaen. Beskeder kan sendes mellem indkøb, arbejde og aftensmad. Man kan skrive lidt om musik, arbejde, nye håb og alt det, der er svært at få sagt i den første besked. Det er først, når man skal mødes, at afstanden for alvor flytter ind i samtalen.
Når kærligheden ikke bor lige om hjørnet
I de større byer kan en date ofte klares efter arbejde. Man mødes på en café, går en tur ved vandet eller tager en øl. Hvis kemien ikke er der, kan man være hjemme igen kort derefer.
Sådan er det ikke altid hvis man bor i udkantsdanmark.
Bor man et sted, hvor LGBT+ miljøet er lille, bliver radius hurtigt større. Måske er der ikke mange åbne mødesteder i nærheden. Måske kender alle hinanden i miljøet. Måske er der slet ikke et synligt miljø.
Så begynder man at kigge længere væk. Først 30 kilometer. Så 60. Så 99.
Pludselig handler dating ikke kun om, hvem der virker sød på billederne og profiltekster. Det handler også om, hvem man realistisk kan møde i virkeligheden.
Hvem tager turen?
Hvem kører den første gang? Skal man mødes på halvvejen? Skal man vælge en by, hvor ingen af parterne bor, så begge har lige langt hjem?
For når man selv tager turen, lægger man noget i det. Man bruger tid. Benzin. Togbilletter. En hel aften. Måske har man også brugt lidt ekstra tid foran spejlet, skiftet skjorte to gange og sendt et billede til en ven med spørgsmålet: “Er den her for meget?”
Når kaffen er turen værd
Man kan sagtens ønske sig en kæreste og samtidig ønske at blive boende. Arbejde, familie, venner og hverdagsliv forsvinder ikke, fordi en interessant person bor i en anden by. Og hvis den første kaffe bliver til flere, kommer de næste spørgsmål.
Kan man ses på en almindelig tirsdag? Hvem pakker weekendtasken? Hvordan fordeler man turene? Hvornår bliver det hyggeligt at tage af sted, og hvornår begynder det at føles som logistik?
Alligevel bliver folk ved med at gøre det. De kører efter arbejde. De tager toget med lav strøm på telefonen. De mødes på caféer, stationer og gågader. De finder ud af, om smilet fra appen også findes i virkeligheden. Nogle gange gør det ikke. Andre gange gør det. Og så betyder de 99 kilometer pludselig lidt mindre. Det kan være begyndelsen på mange flere ture. Eller den eneste. Det finder man først ud af, når man har siddet over for hinanden.