Site icon Out & About

DOBBELTSPIL – et thrillerdrama, der aldrig for alvor bliver farligt.

Youssef Wayne Hvidtfeldt og Neel Rønholt spiller hovedrollerne i den nye danske film Dobbeltspil. Filmen skal foregive at være en intens psykologisk thriller, men mangler både spænding og overraskelser.                                                                                   Foto: Jacob Sofussen


Et dobbeltliv, et knust forhold og et løfte om en intens psykologisk thriller. DOBBELTSPIL har alle ingredienserne, men desværre bliver resultatet mere en velproduceret Tv-film end den store biografoplevelse, man havde håbet på.


Først i de sidste 15 minutter begynder filmen at levere den intensitet, man har ventet på gennem næsten hele spilletiden.
For LGBT+ 
publikummet er filmens tema om tillid og identitet stadig relevant. Men som thriller skuffer filmen meget mere, end den overrasker.

Historier om bedrag og dobbeltliv rammer næsten altid noget universelt. Forestillingen om, at den person, man elsker mest, i virkeligheden lever et helt andet liv, er et af de mest ubehagelige scenarier, man kan forestille sig.

Det er også præmissen i DOBBELTSPIL, hvor Clara langsomt opdager, at hendes kæreste Tobias gennem flere år har levet et liv bygget på løgne.

Plottet er for forudsigeligt

Desværre afslører filmen sine kort alt for tidligt. Allerede tidligt i fortællingen bliver handlingen så forudsigelig, at meget af spændingen forsvinder. Flere af filmens drejninger kan ses længe før karaktererne selv opdager dem.

Youssef Wayne Hvidtfeldt er filmens klare højdepunkt, mens Neel Rønholt leverer en troværdig præstation som Clara.

Filmens største stjerne er dog musikken. Lydmor har komponeret et stemningsfuldt soundtrack, som tilfører filmen en nerve, manuskriptet ofte mangler. Lydmor kendt som en tydelig støtte for LGBT+ miljøet og har blandt andet optrådt på Fluid Festival. Hendes musik er blandt filmens største kvaliteter.

Desværre kan selv et stærkt soundtrack ikke redde en historie, der flere steder mister sin troværdighed. Scenerne med dørtelefonen er blot ét eksempel på handlinger, der virker konstruerede, urealistiske uden at vi afslører for meget.

Havde måske fungeret bedre som tv-film

Visuelt fejler DOBBELTSPIL ingenting. Men det er svært at slippe følelsen af, at historien havde fungeret bedre som en Tv-film end som en biograffilm.
DOBBELTSPIL, mangler den spænding og de overraskelser, som genren kræver.

DOBBELTSPIL er ikke en dårlig film, men den lever langt fra op til sit potentiale.
Med et stærkere manuskript og en mere troværdig historie kunne den have været markant bedre.

Out & Abouts vurdering

⭐⭐ 2 ud af 6 stjerner

Et ok produceret thrillerdrama med gode skuespillere og et fremragende soundtrack af Lydmor. Men den alt for forudsigelige historie og flere urealistiske scener gør, at filmen føles mere som en tv-film end en biograffilm. Denne anmelder havde travlt med at komme ud af biografen,

Exit mobile version