Foto: PR
Med en karriere der spænder over seks årtier indtog den 80 -årige musiklegende Diana Ross fredag aften Fredagsrockscenen i Tivoli. Et yderst talstærkt publikum var klar til fest og et genhør med divaens mange hits.
Efter en ti minutter lang video, der viste højdepunkter fra Ross´ lange karriere var det endelig tid. Som altid til tonerne fra “I´m Coming Out” fra Diana Ross album fra 1980, entrerede Miss Ross med stil. Iført tyl og pailetter i massevis. Det skulle hurtigt vise sig, at Miss Ross stadig kan det med at fange sit publikum, I hvert fald i første halvdel af koncerten.
Med sange som “Baby Love”, “Stop – In the Name of Love” og “You Can´t Hurry Love” blev vi alle forført med hits fra hendes tid som frontfigur i 1960´ernes store pigetrio The Supremes. Selv om Miss Ross ikke tilhører de yngste mere, fik vi alle en smagsprøve på at alder ikke altid spiller en rolle. Erfaring krydret med en god portion charme. Og en stemme, der i det store hele stadig holder, fik hun langsomt skabt en fest på Plænens noget våde underlag.
Den 80 årige stjerne tog os alle med på en rejse gennem de første årtier af hendes omfangsrige karriere. Og publikum lad sig med glæde (for)føre af divaen. Hits som “The Boss”, og “Upside Down” fik publikum til at danse med. Men Miss Ross gav også smagsprøver på at hendes stemme stadig kan synge mere afdæmpede sange. Som ” Don´t Explain”, fra filmen Lady Sings the Blues. En film om Billie Holiday, og en rolle som Miss Ross i sin tid blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.
Stemning fes ud
Selv en Diva har brug for en pause. Og da Miss Ross efter at have sunget en duet med hendes datter, Rhonda Ross forlod scenen for at skifte roben, tog datteren over. Her efter gik det ned ad bakke. Det var som om at se en ballon langsomt miste luften.
Selv ikke klassikeren “Ain’t No Mountain High Enough” kunne tænde gnisten i folk igen. Værre blev det da Miss Ross gav disco-klassikeren “I will Survive” endnu en tur i manegen. Her blev hun ladt i stikken af et band, der spillede den på rygraden. Uden nogen som helst nerve, nyfortolkning eller lyst. Måske var der bare ikke mere energi til en hel koncert. Miss Ross lød ellers til at hun sagtens kunne have sunget og publikum danset sig igennem hits som “It´s My House” eller “My Old Piano”.
At koncerten skulle afsluttes med titelsangen “Thank You” fra Miss Ross seneste album kan man måske godt tilgive. Den virkede mest som en tak og farvel til hendes trofaste publikum for at have fulgt med hende genne seks årtier. I en alder af 80 år kan Miss Ross stjernestatus ikke fornægtes og magien var også tilstede – i hvert fald i den første halvdel af koncerten.