Site icon Out & About

Den nykårede Nattens Dronning: Det er en kæmpe ære, og jeg er så stolt 

For vinderen af Nattens Dronning 2026 Chloé Angel er kroningen en overvældende og en kæmpe forløsning! Out & About fangede den stolte vinder efter den fornemme titel kom i hus

Efter et brag af en lørdag aften er vinderen af årets Nattens Dronning fundet. Chloé Angel kæmpede sig bravt igennem to runder og slog sine konkurrenter til sidst. Publikum stemte og deres tale var: Tillykke, du er årets vinder.

Tinus, aftens vært, havde fået den gyldne kuvert med resultatert. En ny dronning skulle udråbes. Spændingen steg indtil at navnet lød: Chloé Angel. Konfetti kanonerne sprang og det gav et spjæt i den overraskede og rørte Chloé:

”Det var virkelig overvældende og en kæmpe forløsning! Jeg har lagt rigtig meget tid og energi i mine to shows. De andre deltagere var simpelthen så dygtige, så jeg var usikker på, om det overhovedet kunne blive min tur til at vinde publikums gunst. Da Tinus så råber mit navn op, blev jeg både overrasket, overvældet, glad og stolt. Og bagefter fik jeg det største chok af konfettikanonerne” fortæller den glade vinder til Out & About.

Sejren har endnu ikke bundfældet sig

”Det er noget, jeg lige skal vænne mig til! Det er en kæmpe ære, og jeg er så stolt over at kunne kalde mig Nattens Dronning 2026. Der har været 30 års Nattens Dronninger før mig, så at blive en del af den historie og række af fantastiske dronninger betyder virkelig meget for mig. Det er en titel, jeg kommer til at bære med stor stolthed.”

Årets og sidste års vinder: Chloé Angel og Juicy Lucy. Foto; Michael Kristen Kristensen.

Den bedste følelse i verden

Inden selve showet er der mange ting, der skal falde i hak. Ved siden af hverdagen, skal der klargøres, planlægges og ordnes et utal af detaljer.

”Jeg har faktisk været vildt presset op til dagen. Både fordi jeg selvfølgelig ikke vidste, hvad de andre deltagere kom med. Men også fordi jeg havde planlagt så meget, som skulle nå at blive færdigt. Men selve dagen var virkelig hyggelig! Der var så mange dejlige mennesker, både backstage og blandt deltagerne, og alle var simpelthen skønne. Samtidig fungerede hele flowet i showet virkelig godt. Der var virkelig styr på det, så det blev en fantastisk aften.”

Hvad betyder det at kunne performe?

”Det betyder virkelig meget for mig! Jeg elsker at bruge tid på at være kreativ og skabe mine performances helt fra bunden. Jeg lægger rigtig meget arbejde og mange tanker i at udvikle noget, der både overrasker, underholder og forhåbentlig giver publikum en oplevelse, de husker. Når alle de timer og alt det kreative arbejde så går op i en højere enhed, og jeg kan mærke, at publikum er med mig, er det den bedste følelse i verden. Det er netop derfor, jeg elsker drag så meget!”

En økonomisk håndsrækning

Efter showet var der efterfest og Chloé Angel blev blev fejret af en helt masse skønne mennesker og intet mindre end 20.000 kr. Hvad de skal bruges på er endnu ikke afgjort.

”Så langt er jeg faktisk ikke nået endnu! Jeg tror lige, jeg skal have pengene, før jeg beslutter mig for, hvad de helt konkret skal bruges til. Men jeg kunne helt sikkert godt tænke mig at få fyldt op på nogle af mine drag-essentials, såsom symaterialer, materialer til parykker og lidt mere makeup.”

Vi ønsker stort tillykke med titlen.

Chloé Angel en beæret og stolt vinder af årets Nattens Dronning 2026.

 

 

Exit mobile version