Grusom og rædselsvækkende bog om at flygte og længes

Det er en fuldstændigt vidunderlig bog, Khaled Alesmael har skrevet. Det er også en grusom og rædselsvækkende bog. Men den er så smuk, inderlig, stemningsmættet og sorgfuld i hver eneste linje, at man smelter sammen med historien og drømmer sig tilbage og ind i fremtiden sammen med Furat. – Eller Khaled?

Af Lars Henriksen

Det er en bog om at finde sig selv. Om at flygte og længes. Om aldrig at se sig tilbage, men overleve ved at se fremad. Khaled Alasmael har en gylden pen. Han beskriver stemninger, dufte, lyde så vi som læsere kan se, høre, smage, dufte og mærke. Mærke alt det skønne, som er Syrien.  Og så måske alligevel ikke. For bag det hele lurer smerten, savnet, ængstelsen, som kun kan føles af et menneske, der på egen krop har været på flugt. Har frygtet for sit liv. Har levet i angst. Hver eneste oplevelse. Hver enkelt genstand, det er lykkedes flygtningen at beholde, er inspirationen til en erindring. Selv i et par strømper ligger dybe, smukke, betydninger. Det er så underspillet og så fint doseret. Hele tiden svøbt i skønhed og bevidst om det onde.

Homoseksuel i repressive miljøer

Jeg har ikke læst noget bedre i lang tid. Det er en indsigtsfuld bog. Hvis man er interesseret i den sociale forhandling, der sker, om det homoseksuelle i repressive miljøer i Mellemøsten, så giver bogen indsigt. Hvis man vil forstå, hvad det vil sige, at være på flugt, og aldrig føle sig tryg, end ikke som ankommet til det, som man troede ville være flugtens mål, så bliver man mere oplyst gennem læsningen. Hvis man vil begribe, hvordan mennesker kan bevare håbet i det tilsyneladende håbløse, så giver den rum til at håbe med.

Det er en bog, som virker ved den stille ærlighed og de slående kontraster i hovedpersonens historie. Som da han er kommet på sit første svenske asylcenter, som ligger overfor byens kirkegård: ”I Åseda var kirkegården en park, mens parkerne i  Syrien var blevet til kirkegårde.”

En flygtning fra oktober ’43, forklarede engang ved et arrangement, jeg var til, om folkemord, at det vigtigste ved hans flugt dengang, havde været, at der stod en svensk soldat ovenfor lastlugen på kutteren, da den nåede svenskekysten og sagde: ”Välkomna til Sverige!” Fortællerens pointe var, at man kan flygte alt det man vil, men hvis der ingen er, der tager imod en, lykkes flugten ikke. Så er det hele omsonst. Der skal være en, som byder dig velkommen og favner dig.

Skjult seksualitet

Khaled Alasmael bor i Göteborg, hvor Götaelven løber. Han fødtes og voksede op i Deir ez-Zor ved Eufrats bred. Hans drøm om det progressive Sverige, hvor han ikke behøver skjule sin seksualitet, driver hans flugt. Men drømmen viser sig ikke at være entydigt sand. Som asylansøger er han stadig udsat og mpskjule sig. Og Sverige sagde ikke bare: ”Välkomna til Sverige”, men også ”asylansøgere i denne bygning har ikke ret til en værelsesnøgle.”Ingen ret til privatliv. Ingen ret til at stille spørgsmål.

”Vi er afmægtige i vores eget land, intet er i vore hænder”, konkluderer han i Syrien. I asylsystemet eksisterer samme umenneskelighed. For et menneske, der vokser op i et diktatur, er det virkeligheden. For asylansøgeren med hatten i hånden, er det det også.

Gennem sin egen livsfortælling fra barn gennem krig, regimeskifte, arabisk forår, kærester, one—night stands, mord, tab, angst, sorg og venten. Ulidelig, langsom venten, fortæller Khaled Alasmael også sit elskede Syriens nyere historie. Han fortæller om livet som homoseksuel i skjul og om, hvordan friheden aldrig er hans eget frie valg. Hverken i Syrien eller i Sverige.

Selamlik er også en bog om stormende forelskelse, vidunderlige sex med smukke mænd og drømmen om den store kærlighed.

Jeg har slugt den i én læsning. Undervejs har jeg grædt og følt smerte. Men også håb, livskraft og viljestyrke. Det strømmer ud af bogen. Beslutningen om at leve. Jeg vil læse den igen! Nu!

Om bogen

“Selamlik” af Khaled Alasmael udkommer på Forlaget 10 vilde heste,

262 sider