Charmerende noveller om tab af identitet og kærlighed

Det er en yderst charmerende samling af noveller, Arne Ziebell Olsen har samlet i ”En Dronningerunde”. Titlen er dels en reference til det overordnede tema, som samler sig om personer, som identificerer som kvinder, dels til hovedpersonen i novellen ”Kaffe … to go”. Noveller, som kredser om emner som tab af identitet, af kærlighed, af dem, vi elsker.

Af Lars Henriksen

Arne Ziebell Olsen er en udmærket betragter af livet og formår at beskrive små hverdagssituationer og møder på en måde, som både gør dem genkendelige, vedkommende. Han formidler dem med den tyngde og betydning, de har for personerne, som oplever dem i novellerne. Bedst er han, når han bliver i nutiden og i sin egen livsverden. De af novellerne, som er sat i fortiden, forekommer mindre vedkommende og kræver mere kontekst, end dem, som er holdt i nutiden. Undtagelsen fra denne regel er Ludo, som foregår under besættelsen og er så tilpas skæv og vanvittig, at alt andet også opløses. Der er ingen grund til at forklare noget som helst. Novellen fortælles, som tingene sker og intet kræver en forklarende fodnote. Alt er overladt til læseren. Det gør den så spændende at læse og tillader en at sidde tilbage med en undren efter læsningen.

Kaffe… to go

Det samme kan desværre ikke siges om førnævnte Kaffe … to go, som indledes virkelig elegant og lader læseren selv gætte og forstå med meget små virkemidler. Min prås gik op for mig ved ordet ”Karelia”. Det er delikat og finurligt. Men så er det, som om Ziebell Olsen ikke rigtigt tror på sin læsers deduktive evner. Han får et behov for at sikre, at vi har begrebet pointen om, hvem hovedpersonen er, og så skrives det i novellens afslutningsdel på så store ”plakater”, at vi på ingen måde behøver gætte mere. Det er ærgerligt, for det begyndte så godt.

I det hele taget er der en vis kvalitetsforskel i novellerne. Nogle er på det jævne og andre er virkelig virkelig gode. Mine favoritter er Ludo, Bang og Den røde Regnfrakke. Ludo har jeg allerede behandlet. Bang er en velkomponeret novelle om skilsmisse og tab. Den intertekstualiseres til nogle af Herman Bangs karakterer, som nævnes uden at det bliver didaktiserende. Novellen ender med en elegant krølle, som binder den fint sammen, men også overlader noget til vores fantasi.

Tab som tema

Den røde Regnfrakke har også tab som tema, denne gang død. Hovedpersonens sorg spiller sig ud i forskellige bevidsthedsplan og en opløsning af skellet mellem realitet og hallucination. Atter stiller novellen krav til os som læsere og forventer, at vi digter med og bruger vores hoveder. Det er så spændende, når vi får lov til at være deltagere.

Novellen er en vanskelig genre, fordi forfatteren skal evne at fortælle meget med få personer, enkle handlingsstrenge og begrænsede virkemidler. Arne Ziebell Olsen bemestrer den udmærket og er en god fortæller. Jeg kunne drømme om, at han skriver mere, som tager udgangspunkt i hans egen verden og erfaringer, da han klart er bedst, der, hvor han er mest på hjemmebane. Lad det være en opfordring.

En dronningerunde kommer med en anbefaling. Den er – som sagt,  ret charmerende.

Om bogen

Arne Zibell Olsen – En Dronningerunde ude på forfatterforlaget Attika

noveller 132 s.